CONTEMPEHRARY I Nordisk Tempeh
Lækker inspiration til mad med nordisk tempeh af Mikkel Karstad

Friteret tempeh med bønner, sukkerærter, soja sauce, sesam og thai basilikum


Til ca. 4 personer

Thaibasilikum er en fantastisk aromatisk krydderurt, der øjeblikkeligt bringer minder om varmere himmelstrøg. Det går smukt i samspil med tempeh - her med bønner, sur/sød sojadressing, sesam og sprøde sukkerærter. Dette er bare en herlig salat, hvor du får masser af grønne proteiner, indhyldet i den herligeste duft af Sydøstasien.



INGREDIENSER: 

300 g tempeh af gule ærter

600 g grønne bønner

200 g sukkerærter

½ dl soja sauce

½ dl æbleeddike

1 spsk honning

½ dl ekstra jomfruolivenolie

3 spsk. sesamfrø

1 bundt thai basilikum

salt og friskkværnet peber

1 liter vindruekerneolie



FREMGANGSMÅDE:


  1. Nip bønner og sukkerærter og skyl i koldt vand

  2. Bring en anden gryde med vand og salt i kog, kom først de grønne bønner i det kogende vand og kog dem i ca. 30 sek. og kom derefter ærterne i og lad dem koge med yderlig 30 sek. til begge dele er møre, men stadig med godt bid. Tag op af gryden og direkte over i koldt vand, så kogningen stopper. Hæld vandet fra bønnerne, og lad dem dryppe godt af.
  3. Kom soja, eddike og honning i en lille gryde, og bring det i kog. Lad det koge i 4-5 minutter, til det begynder at tykne lidt, og tag det så af varmen. Tilsæt olien, mens du pisker med et piskeris, til dressingen får en fin konsistens. Tilsæt sesamfrø, og lad dressingen køle lidt af.
  4. Kom vindruekerneolie op i en gryde og varm forsigtigt op.

  5. Skær tempeh ud i helt tynde skiver og kom på en tallerken.

  6. Friter nu tempeh i den varme olie, lidt ad gangen og til de bliver flotte gyldne og sprøde, forsæt indtil al tempeh er friteret. Pas på at olien ikke er for varm, såørk.

  7. Kom dressing på bønnerne og ærter, vend godt rundt.

  8. Anret tempeh på tallerken, kom ærter og bønner ovenpå og dryp med dressing rundt om.

  9. Drys med grofthakket thai basilikum på toppen.


OPSKRIFTEN KAN DOWNLOADES HER