CONTEMPEHRARY I Nordisk Tempeh
Stegt spidskål og nordisk tempeh i lækker grøn harmoni

Stegt tempeh i fladbrød med hummus af gule ærter, salat, syltet agurker med chili og yoghurt

Til ca. 4 personer

Man kan servere tempeh i en wrap på utroligt mange måder, hvor det bare fungerer! Denne version er på samme tid både nordisk (m. tempeh og gule ærter) og eksotisk (m. chili og mynte) og det harmonerer skønt! Tricket med at koge gule ærter med kamilleblomst til hummus er en Mikkel Karstad klassiker, der giver lidt ekstra dybde i smagen... Hvis det skal gå rigtig stærkt med at lave mad og du ikke har tid til at tilberede hummus fra bunden, så kan du selvfølgelig bruge din favorit fra køledisken (det er også ok!). Hvis du går direkte til punkt 5 kan der være god mad på ca. 20 minutter :-)


INGREDIENSER: 

400 g tempeh 

8 stk fladbrød 

2 hjertesalat 

1 agurk 

½ frisk rød chili uden kerner 

1 usprøjtet citron 

1 spsk. flormelis 

4 dl yoghurt 

3 dl olivenolie 

Havsalt og friskkværnet peber 

½ bundt mynte

300 g tørrede gule ærter (f.eks. ingrid ærter) 

1 spsk. kamilleblomst (evt. et kamilletebrev)

½ dl æbleeddike

FREMGANGSMÅDE:


  1. Skyl ærterne i koldt vand og kom dem herefter op i en gryde, kom vand på så det dækker, tilsæt kamilleblomst og bring i kog.

  2. Kog ærterne 40-45 min til de er møre og har opsuget det meste af vandet.

  3. Blend de varme ærter med en stavblander med olivenolie, eddike, salt og friskkværnet peber, så du får en glat og homogen hummus.

  4. Kom hummus op i en skål og lad den køle lidt af.

  5. Skræl agurk og flæk på langs, skrab kernerne ud med en ske, og skær herefter agurk i skiver af ca. ½ cm. tykkelse.

  6. Kom agurker op i en skål og vend med finthakket chili, fintrevet skal og saft fra citron, flormelis, salt og peber, lad agurkerne marinere i 15-20. min. Så de tager smag fra citron og chili til sig, men stadig er sprøde.

  7. Skær tempeh ud i tern på ca. 1x1 cm og varm en pande på medium varme, kom halvdelen af olien på og derefter tempeh ternene. Steg dem sprøde og gyldne på alle sider, krydre med lidt havsalt.

  8. Del hjertesalat ud i blade og skyl i koldt vand, afdryp grundigt.

  9. Rør yoghurt med resten af olivenolie, salt og friskkværnet peber.

  10. Varm fladbrødene i ovnen eller på en brødrister, anret med hummus, yoghurt, så salat, stegt tempeh og til sidst agurk og plukket mynte blade på toppen. 



    OPSKRIFTEN KAN DOWNLOADES HER