CONTEMPEHRARY I Nordisk Tempeh
Læker opskrift med nordisk tempeh

Biksemad med tempeh og rodfrugter

Som hovedret til ca. 3-4 personer 

Biksemad - også kendt som 'pyt i pande' - er comfort food af højeste kaliber. Det bugner af umami med stegt tempeh, rodfrugter, løg og champignoner, smagt til med engelsk sauce. Anret evt. med et spejlæg, samt ketchup og et drys purløg. Vi er ret overbevist om at det vil gøre dig varm, glad og mæt på den helt gode måde.

 


INGREDIENSER: 

300 g tempeh af Hestebønne (eller Flækærter)

½ dl rapsolie 

1 bakke champignon

3 løg

10 kartofler

1 rødbede

3 gulerødder

1/2 knoldselleri 

3 tsk engelsk sauce 

Salt / peber

3-4 Æg

Ketchup

Purløg


FREMGANGSMÅDE


  1. Start med at rense grøntsagerne og skære alting ud i ca. 1 x1 cm tern. Champignon deles i kvarte. Tempeh skæres også i tern på ca. 1 x 1 cm

  2. Varm en pande op, kom rigeligt med olie på og dernæst tempehtern. Steg dem gyldne og sprøde på alle sider

  3.  Tag tempeh af panden, krydre med lidt havsalt og stil dem til side

  4. Steg champignon på samme pande, til de smider lidt væske og får lidt brun overflade

  5. Tag champignon af panden og stil til side sammen med tempeh

  6. Put lidt mere olie på panden og dæmp varmen lidt. Steg dernæst løg til de bliver klare

  7. Put kartoffel, gulerod, rødbede og selleritern op til løgene og steg det hele ved middel varme

  8. Rør i biksen efterhånden som det begynder at brune på fladerne og lad det stege indtil kartoflerne er møre

  9. Hæld tempeh og champignon tilbage på panden sammen med rodfrugterne

  10. Smag til med engelsk sauce, samt salt og peber, mens det hele varmes igennem

  11. Varm en pande med lidt olie og spejl æggene

  12. Anret rodfrugtbiks med spejlæg, ketchup og skåret purløg



OPSKRIFTEN KAN DOWNLOADES HER